En hilsen fra fortiden

I dag er jeg blevet færdig udlært som dyrepasser og i den forbindelse holdt jeg afslutning på min arbejdsplads. Det kastede en masse lækre gaver af sig, som i den grad passede ind i mit kreative og madglade sind og som I nok skal få at se senere. Men specielt en gave rørte mig dybt i hjertet.

En af mine tidligere kollegaer tog for et år siden et stort skridt ved at sige sit gode job op for at satse på mere tid med sine børn og hjælpe til i mandens firma. Hun virker til at trives i sit nye liv og i dag satte hun tid af til at komme og fejre mig, så jeg kunne komme godt ud i den virkelige verden. 

Med sig havde hun sammen med en anden kollega en kurv fuld af lækre ting. Ud over en smuk blå orkidé og lækker the og chokolade var kurven fuld af diverse garn- og sytrådsrester, samt en bøtte med en masse knapper i alle størrelser. Hun sagde, at der lå endnu en overraskelse i bunden, som jeg først måtte lede efter, når jeg kom hjem. 

Det første jeg gjorde, da jeg kom hjem var at rode kurven igennem og i bunden fandt jeg den skønne gamle bog med hækleteknikker. Alle, der følger lidt med på bloggen, ved, at jeg elsker at hækle, men det mest rørende var den historie, hun havde skrevet inde i bogen; Alle de krea-ting jeg havde fået havde tilhørt hendes elskede mormor, som desværre døde for mange år siden. Min kollega havde gemt alle tingene, men havde ikke selv fået dem brugt. Som hun skrev, var det nu tid til at få ryddet op både på loftet og i sjælen, men hun nænnede ikke bare at smide det ud. Derfor har hun givet det til mig. Og jeg skal gøre mit allerbedste for gøre mormor ære og lave nogle fine ting. 

Jeg blev enormt rørt af historien og føler mig heldig over at have så betænksomme mennesker i mit liv.