For snart tre år siden blev jeg tante til den skønneste krudtugle og jeg ville gerne give hende noget, som jeg selv havde lavet. Jeg hæklede et lille tæppe, som hun kunne have i barnevognen, på legetæppet eller hvor hun nu havde brug for det. Det tog en krig at lave, fordi jeg jo slet ikke havde rutinen og selvom jeg var ganske stolt af resultatet, kan jeg jo sagtens (og gudskelov for det) se, at jeg er blevet bedre til at hækle siden da.
Det er konstrueret af oldemorfirkanter i råhvid bomuld med en lilla kant om tæppet og små lilla blomster på.
Men dette var altså mit startskud til at finde min kreative side og nyde afslapningen ved at sidde og nørkle med et håndarbejde om aftenen (... og i weekenden... og om dagen... ja, hver gang jeg har 10 min!).
Og så er sprutten forresten sendt af sted til Josefine - håber at den kommer til at bringe lykke!
Sikke da et fint førtst kreaprojekt :D
SvarSletMen det er jo også skønt at kunne se at man udvikler sig og bliver bedre :)
Skøn blæksprutte du har lavet :)
Mange tak! Og ja det ville da være trist, hvis man lige pludselig ikke kunne blive bedre!
SletHold nu op, hvor er tæppet bare gennemført flot på alle måder.
SvarSletOg super nuttet blæksprutte til et fint projekt.
Du er rigtig aktiv for tiden, hvor er det dejligt:-)
Ja det er skønt at føle sig inspireret! :) Så kommer der hurtigt noget fra hånden.
Slet