onsdag den 27. februar 2013

GPS-taske

Vi har lige købt ny GPS, men med i prisen var der ikke en taske til den lille fætter. 

Så for at den ikke skulle ligge i bilen og blive ridset, måtte jeg i gang med hæklenålen, så den kunne få en lille taske at ligge i. Jeg lod mig inspirere af denne opskrift, men lavede den en del større ellers havde jeg aldrig kunnet få plads til GPS'en plus diverse ledninger. 


Og så kom det turkise garn atter en gang i brug! Så fint!

mandag den 25. februar 2013

Tapet kup # 2

Det jeg i virkeligheden var på udkig efter forleden, da jeg smuttede forbi tapetudsalget i den lokale farvehandel, var tapet til at pifte denne kommode op med;


Og det fandt jeg i form af disse tre kollektions prøver fra Fiona Wall Design;


Det kostede mig den svimlende sum af 30 kr! Så nu skal jeg bare have bestilt noget spraymaling og så får den kommode snart sin anden ungdom!

onsdag den 20. februar 2013

Ladies only

Nogle ting er og bliver bare ikke pæne at kigge på, men er alligevel en nødvendighed man (som kvinde) heller ikke kan være foruden. 

Tamponer er en af disse ting! Pakken er grim og alligevel skal man have dem lige i nærheden. Og som om det ikke var nok, har jeg Vanløses mindste badeværelse med nærmest ikke eksisterende skabsplads, hvilket gør at grimme ting tilmed må stå frit fremme.

- Derfor lavede jeg forleden lige en lidt pænere indpakning til dem;



søndag den 17. februar 2013

Tapet kup # 1

Jeg spottede forleden, at min lokale farvehandler havde tapet udsalg og måtte selvfølgelig lige en lille tur forbi. 

Blandt alle de lækre tapeter solgte de også gamle tapetbøger. De fleste var ret kedelige, men jeg fandt denne skønne bog fyldt med virkelige søde børnetapeter i rimelige størrelser.
 


Bogen kostede kun 30 kr og der er tapet til mange små krea- projekter. Nu er spørgsmålet bare hvad; billeder, møbler eller... Nogle gode ideer?

fredag den 15. februar 2013

Zigzag smugkig

Jeg har gang i et hygge-projekt - sådan et jeg kan tage frem på alle tider og som ikke kræver den store koncentration, men blot holder fingrene i gang. Lidt et tv-projekt faktisk, da jeg sagtens kan følge med i fjernsynet samtidig med, at jeg hækler.

Det skal blive et babytæppe i zigzag mønster og her får I lige et smugkig af, hvordan det ser ud indtil nu. 

Ja - jeg ved der er lang vej endnu. Specielt når det ikke har konstant 1. prioritet, men sådan er det jo tit med større projekter, der har man brug for lidt afveksling indimellem. Færdig skal det i hvert fald nok blive!



Har I også et hygge-projekt, der kan tages frem på alle tidspunkter?

tirsdag den 12. februar 2013

Indlæg nr. 100 - GIVE AWAY

Uh... så er jeg nået til indlæg nr. 100 og det betyder, at det vist er ved at være på høje tid, at jeg laver en lille GIVE AWAY:



Gaven byder på en blanding af købt og hjemmegjort; 


En hjemmegjort pude med hæklet top 
- stærkt inspireret af Yarnfreaks skønne skønne design 
Dekorationspapir
Tryklåse i forskellige størrelser
En håndfuld knapper i røde nuancer 

Reglerne for at være med er simple:
  • 1 lod for at blive/være fast læser og skrive en kommentar (husk mailadresse, hvis du ikke har en blog, hvor jeg kan finde den)
  • 2 lodder for det ovenstående - plus at linke til give away'en på din blog (brug gerne billedet)
Husk at skrive hvor mange lodder i deltager med.

 Håber at I vil lege med!

søndag den 10. februar 2013

Finske fastelavnsboller

Alt den snak i blogland om fastelavn og fastelavnskostumer gjorde mig helt sulten efter fastelavnsboller igår. Så jeg ledte lidt på nettet efter en god opskrift og den fandt jeg lige her

De lækreste (åbenbart finske) fastelavnsboller. 
 


Hvis I ikke allerede har bagt og ædt Jer stopmætte i de første ti fastelavnsboller, så SKAL I prøve denne her opskrift. 

Waow... De smager sindssygt godt og er hverken søde eller kvalmende (heller ikke efter mange!). Fyldet er lavet af flødeost og cremefraiche og kombineret med bærrene på toppen, giver det bollerne en frisk smag. Mums siger jeg bare!

lørdag den 9. februar 2013

Tilpasning af ugleuro

Som I måske husker lavede jeg denne uro til min lille nevø, men desværre passede selespænderne ikke til barnevognen og hans mor tænkte, at vi i stedet kunne bruge nogle plastikdimser, som man blandt andet kan bruge til at hænge legetøj i. 

Dette krævede dog lige lidt tilpasning af uroen, så da hun alligevel var i København, kunne jeg lige nå at tilpasse uroen. 



Jeg synes, at resultatet er blevet virkeligt fint og måske I andre "uromagere" har haft de samme kvaler med, at selespænder ikke passer til barnevognene.

torsdag den 7. februar 2013

Hjemmebagte rufler

I weekenden bagte Jeppe de lækreste rufler:



De er geniale både som tilbehør til suppe, salat eller som sandwich i madpakken. Og han bagte rigeligt, så det bliver dejligt at have et lille lager i fryseren. Opskriften finder du her. Vi lavede færre antal end i opskriften, så blev de lidt større.Næste gang tror jeg, at vi putter lidt forskellige frø og kerner i, så der kommer lidt mere varieret og dyb smag.


tirsdag den 5. februar 2013

Mit første krea-projekt

Jeg har vist aldrig vist Jer det projekt, der i sin tid fik min lyst til at hækle til at udvikle sig. 

For snart tre år siden blev jeg tante til den skønneste krudtugle og jeg ville gerne give hende noget, som jeg selv havde lavet. Jeg hæklede et lille tæppe, som hun kunne have i barnevognen, på legetæppet eller hvor hun nu havde brug for det. Det tog en krig at lave, fordi jeg jo slet ikke havde rutinen og selvom jeg var ganske stolt af resultatet, kan jeg jo sagtens (og gudskelov for det) se, at jeg er blevet bedre til at hækle siden da.
Det er konstrueret af oldemorfirkanter i råhvid bomuld med en lilla kant om tæppet og små lilla blomster på. 




Men dette var altså mit startskud til at finde min kreative side og nyde afslapningen ved at sidde og nørkle med et håndarbejde om aftenen (... og i weekenden... og om dagen... ja, hver gang jeg har 10 min!).

Og så er sprutten forresten sendt af sted til Josefine - håber at den kommer til at bringe lykke!

søndag den 3. februar 2013

Et lille makeover

Som arbejdskalender har jeg en helt almindelig standard mayland kalender. 
Den havde et helt sort cover og det kunne jeg godt mærke, at jeg ville blive lidt trist af at kigge på i længden. 

Så den har fluks fået et lille makeover med lidt papir og dekorationstape;


fredag den 1. februar 2013

Turkis cover

Min søde svigerinde forelskede sig i det turkise garn fra Søstrene Grene og eftersom det cover jeg i sin tid lavede til hendes mobil, var ved at være noget slidt i betrækket, tænkte jeg, at det var en god anledning til at lave et nyt - så kunne jeg samtidig øve mig lidt på at lave skarpt farveskift og trekantmønster. Selvfølgelig totalt inspireret af Lutter Idyl's fine, fine designs!


Jeg synes, at coveret blev virkeligt fint og den lille lukning med den lille perle sætter lige prikken over i'et.

Heldigvis var det ikke kun Charlotte, der forelskede sig i den turkise farve, så jeg har allerede gang i endda flere små projekter med garnet.