søndag den 29. april 2012

Noget hæklet til noget, der kan hækle

Jeg var blevet lidt træt af, at mine hæklenåle bare havde en plastikbøtte at bo i - jeg syntes ligesom, at de fortjente bedre! 

Og da der jo var rigeligt tid til at hækle, da jeg var i Sverige, begyndte jeg på denne lille pung til dem og så ville jeg bare sy for i, når jeg kom hjem igen. Opskriften fandt jeg på efterhånden. 




Nu er jeg hjemme, og det der med foret var ikke helt så let i praksis som i mine tanker (det er der i øvrigt ikke meget der er). Jeg forsøgte først at montere det med symaskinen, men jeg synes, at syninger kunne ses for meget, så det blev et kompromis, hvor symaskinen klarede noget af opgaven og jeg klarede resten.

fredag den 27. april 2012

Sverige og krea sysler

Jeg er netop hjemvendt fra en dejligt afslappende ferie i Sverige med Jeppe, mine forældre og lillebror. Desværre var vejret ikke ligefrem noget at skrive hjem om, men det gav selvfølgelig plads lidt krea sysler. Der er jo som sagt ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget!

Jeg havde taget en masse rest-garn med og fik blandt andet hæklet denne pung til min mor. Så skal hun bare selv lige sy tryklåse i, for sådan nogle havde jeg desværre ikke lige med.



Ellers får I bare lige lidt stemningsbilleder, så skal der nok komme blogindlæg om de andre ting, når jeg lige får pakket ud og lavet de sidste detaljer.


fredag den 20. april 2012

Kærlighed og genbrug

I går havde jeg fornøjelsen at være inviteret til diamantbryllup. 
Tænk at to menneskers kærlighed kan vare ved i så mange år, at de kan opleve at have 60 års bryllupsdag. 
- Og nu skal jeg af gode grunde ikke kunne udtale mig om, hvordan de så ud på deres bryllupsdag, men i går strålede de som to nyforelskede. 

Med til festen var også en ung gut, der var så sød at vise mig, hvordan man kan folde en lille pung af et brugt yoghurtkarton med skruelåg. Det så meget nemt ud, men da jeg så ville gøre ham kunsten efter i dag, blev jeg alligevel lidt i tvivl om, hvordan han lavede de enkelte detaljer. Så den er nok ikke blevet helt om originalen, men jeg synes, det er en fin ide, som jeg vil arbejde videre på, så jeg kan forfine min teknik. 


Det eneste man lige skal huske med sådan en genbrugspung er ikke at efterlade den på et bord med andet skrald - I så fald risikerer man, at den ryger i skraldespanden i farten!

tirsdag den 17. april 2012

Gang i symaskinen

Nu har jeg endelig fået taget mod til mig og prøvekørt min nye symaskine. 



For noget tid siden købte jeg denne sy-bog og med den fulgte noget tilklippet stof, som jeg kunne sy en lille taske af.

Nu er tasken syet - med skæve syninger og ikke helt som anvist, fordi jeg endnu ikke helt forstår alt det der sy sprog, men jeg er i gang og har lært en masse af det... og jeg har helt klart mod på mere af det der sy halløj.

mandag den 16. april 2012

Blog award


Den søde Rikke har sendt mig denne blog-award og jeg skal gøre mit bedste for at sende den videre ud i Bloglandet.
 
Jeg skal svare på en række spørgsmål, linke til den blog jeg modtog fra og efterfølgende sende stafetten videre til 4 nye deltagere med under 100 faste læsere.

Hvorfor begyndte du at blogge?
Jeg havde længe fundet inspiration til krea ting via andre blogs og tænkte at ved at have min egen, holdt jeg mig selv til ilden og forpligtigede mig selv til at blive ved med at tænke kreativt og udfordre mine egne evner.

Hvilke blogs følger du?
Krea-, mad- og kageblogs.

Favorit film?
P.S I love you kan få mig til at tude ved bare at tænke på den, men ellers er jeg måske mere en seriepige. Dexter, How I meet your mother osv.

Hvilket land drømmer du om at besøge?
Hmm... Jeg har egentligt altid godt kunne tænke mig at køre rundt på Cuba på en gammel støvet motorcykel (Er det et problem, at jeg ikke kan køre på motorcykel og i øvrigt slet ikke bryder mig om motorkøretøj'er??? Det lyder bare ikke helt så fedt med en gammel støvet cykel).

Og så skal jeg finde 4 nye til stafetten (Sorry, hvis I har fået den før. Så er det bare en kompliment til Jeres dejlige blog og så lader I bare være med at sende den videre).

Søde Charlotte med bloggen om Charlottes Kager
Karina som har den dejlige blog Uglemors Verden
Den fine blog om Farven Lykke  
Og sidst men ikke mindst Majas Gævsegine blog

Tusind tak til Rikke for at give mig denne award.

søndag den 15. april 2012

Når hjernen er hurtigere end hænderne

Kender I det med at have krea- projekterne til stå så meget i kø oppe i hovedet, at de begynder at springe hinanden over, inden man kan nå at lave dem færdige???

Sådan har jeg det meget i øjeblikket, hvilket har resulteret i adskillige ufærdige projekter, som bare ligger og venter på, at det bliver deres tur til at få lidt opmærksomhed igen. 

I mit krea- skab er der blandt andet;
  • En halv hæklet kanin (det lyder som en ingrediens til en gyserfilm og den ligner i øvrigt også noget derfra)
  • Et forsøg på en suttesnor, som aldrig er nået længere end til den hæklede del
  • Dåser, der mangler at blive dekoreret
  • Make over til lysestager
  • To halve tasker
  • Et ikke helt langt nok strikket halstørklæde (som jo alligevel ikke kan bruges om foråret)
  • Hæklede kapsler til bordskånere
  • Stof til en taske, der bare skal syes sammen. 


Og jeg kunne blive ved med at liste ting op, men så længe der bliver ved med at komme nye ideer i mit hoved, er jeg ikke sikker på, at jeg kan tage mig sammen til at komme meget videre med alle disse projekter. Alle de nye ideer er jo meget mere spændende. 

Men måske jeg skulle kaste min kærlighed lidt på disse fortabte krea-ting i stedet for. De var jo også nye ideer engang, som virkede åh så spændende.

torsdag den 12. april 2012

Jeg har vundet.....

Mig, som ellers har intet held i spil og ret meget andet, har vundet min allerførste give away! 

Jeg har vundet denne fuldstændigt fantastiske taske fra Fru Fausing.


Jeg glæder mig helt vildt til at få min gave hjem! Tusind tak Elisabeth (og lykkefe'en der kiggede forbi).

onsdag den 11. april 2012

Kage

Dagens krea- projekt indeholdt for en gangs skyld ikke garn eller stof, men i stedet noget spiseligt. 

Mine kollegaer skal i morgen forkæles med en lille kage. Og eftersom vi er dyrepassere, skulle der selvfølgelig en lille gris på toppen. Grisen har den søde Charlotte lavet for mig.




Kagen består af kakaobunde og limemousse og opskrifterne kan du finde hos Himmelske Kager.

mandag den 9. april 2012

To fluer med et smæk

Jeg elsker at hækle og savnede en opskrift på noget påske tam tam, jeg kunne hækle. Det fandt jeg her.
 


Samtidig havde Rikke været så sød at invitere mig på hygge, når jeg alligevel skulle slå et smut forbi sydhavsøen her i påsken. Og dermed fik jeg lige en anledning til at prøve opskriften på påskeæggene af og samtidig lave en lille værtindegave til hende.

søndag den 8. april 2012

Genbrugsdåser

Jeg har endnu engang ladet mig inspirere af diverse indlæg på Blogland - og denne gang forvandlet tomme konservesdåser til små opbevaringskrukker.


fredag den 6. april 2012

Husk at lytte til din mor

Jeg har jo en ide om, at jeg en dag skal strikke sokker - ligesom min mor! Hun får det til at se så let ud, det der med at jonglere med 5 pinde og masker over det hele. Så da min mor hørte, at jeg ville begive mig i kast med de mange pinde, sagde hun ,at det nok var en god ide, at jeg øvede mig lidt på at strikke med 5 pinde først. Jeg tænkte: "ja ja... hvor svært kan det lige være. Det ser jo let ud, når hun strikker!" 




... Men jeg æder alle mine ord og stoler fra nu af på hvad min mor siger. Hold nu kæft man skal være gode venner med sin motorik for at strikke med 5 pinde. Jeg har bestemt haft lyst til at kaste det langt væk mange gange. 





Jeg er gået i gang med at øve mig med noget tykt knald rødt garn og jeg synes faktisk, det bliver nogle meget pæne masker, så måske er det alt besværet værd. Jeg kan godt mærke, at jeg langsomt bliver bedre til at placere pindene, så jeg ikke er ved at blive helt sindssyg af, at de hele tiden er i vejen. 

Nu er mit største problem bare at det altid bliver så stramt når jeg strikker noget.

torsdag den 5. april 2012

Lidt lopper

Formiddagen har jeg brugt på Forums forårsloppemarked i et forsøg på at få stillet mit nyfundne behov for at rode i gamle ting! 

Og det blev til disse ting til fremtidige krea-projekter: Forskelligt stof og en pink lyslås.



Og så disse funky pink stilletter til mig selv;



tirsdag den 3. april 2012

Og med ét blev man voksen

Mine 27 år til trods føler jeg mig ikke specielt voksen, men i dag har jeg hentet min sprit nye symaskine - og så er man vel lidt voksen, når man har sådan en. 


Jeg har aldrig før haft en symaskine og udover det obligatoriske sykursus i håndgerning, har jeg aldrig rigtigt brugt en symaskine. Men nu skal det være og jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang! Jeg aner i øvrigt heller ikke om, det er noget bras, jeg har købt. Jeg håber bare, at den er simpel og ligetil at lære at kende.



Mit første syprojekt ved jeg endnu ikke, hvad skal være, men jeg håber, at jeg bliver god nok til at kaste mig ud i noget pude projekt. Nu må vi se, hvad mine evner rækker til!

Er der nogle gode råd eller ideer til projekter, jeg skal have med på vejen???

mandag den 2. april 2012

At have dem man elsker tæt på...

Jeg elsker at have dem, jeg elsker tæt på mig. Derfor har vi dedikeret en væg i stuen til billeder af alle dem, vi holder af;
Det er med vilje, at billederne er lidt slørede. Det er af hensyn til dem, der er på billederne.
Jeg håber, at I alligevel kan få et indtryk af væggen fyldt med minder.





Det er så hyggeligt at sidde og kigge på alle billederne og mindes dem, der er på dem. Jeg bliver så glad dybt inde i hjertet over alle de dejlige mennesker, jeg har i min verden. 
Jeg kan godt lide kombinationen af gamle og nye rammer. Mange af dem er bare billige (og kedelige) rammer fra Ikea, som jeg har pift'et lidt op med noget papir fra Søstrene Grene. 




søndag den 1. april 2012

Er den heldige ejer af...


 


... dette fuldstændig fantastiske etui til min telefon, som Fru Fausing har været en darling og lave til mig. 

Når man, som mig, er dyrepasser, er det ret smart, at ens nye telefon med kæmpe/sårbar skærm ikke bare ligger tilfældigt i en lomme, men er godt beskyttet i et etui - og det er min nu! Jeg er SÅ glad for looket, den er blevet super fed!

Ugle

Jeg har ladet mig inspirere af Rikkes hæklerier og synes simpelthen, at uglen er så sød, så den måtte jeg også lige lave. Den tager ikke specielt lang tid og opskriften kan du finde her.